Invitation
Har du lyst til at deltage i en musik-weekend på Middelaldercentret?
Vi vil gerne samle musikere og sangere med interesse for middelaldermusik den 24.-25. juli 2010.
Er du god til at spille eller synge, bygge instrumenter, lave kædedans, arrangere fællessang eller på anden måde underholde hinanden og centrets gæster og frivillige, så kunne denne weekend blive et sjovt og lærerigt indslag for alle, midt i en hektisk sæson.
Krav til instrumenter og dragter
Medbragte instrumenter skal være middelalderlige (elguitar duer ikke!).
Vi kan tilbyde udlån af hele dragter til de deltagende, men husk at booke dem først, se nedenfor. Egne dragter og rekvisitter skal altid godkendes af centrets personale før det må bruges i middelalderbyen.
Overnatning
Vi har et begrænset antal senge og gæsteværelser, her gælder "først til mølle" pricippet.
Tilmelding
Ring for nærmere oplysninger om rejsepenge, forplejning, lån af dragter m.v. til Helle Krogh: +45 54861934 eller helle@middelaldercentret.dk
Begivenheden er delvist støttet af INTERREG IV A „Fehmarnbeltregion“ 2007-2013
0 kommentarer:
Send en kommentar