lørdag den 10. oktober 2009

Efterårsferie nu!!!


Så starter årets slutspurt: efterårsferien!


Vejrudsigten er med os, og der er planlagt et flot program, med ekstra flotte "show" ridderturneringer (kan i huske "væbner skænderierne" fra riddershowene? Dem som udartede til ret spektatulære slagsmål?) og en masse aktiviteter.
Alle huse er bookede af frivillige og det hvide hus er gjort klar med masser af mad til alle.

Der er slagtedag onsdag, hvis nogen er interesserede i at være med der. Det annonceres ikke særskilt, men kontakt evt. Cath eller Jette, hvis i vil være med. Der slagtes en 4-5 får. Evt. også lidt fjerkræ, hvis lejlighed byder sig (og de står godt for hug). Når vi ikke det hele onsdag, fortsætter vi torsdag.

Onsdag aften er som sædvanlig aftenåbent og ridderturnering i fakkelskær og med særlige effekter og fuld skrue. Den Gyldne Svane er forlængst udsolgt denne aften, men der bliver solgt brød og pølse og andet godt på markedspladen. Kom og vær med, det er årets bedste og sjoveste aften i Sundkøbing.

Se reklame-filmen om efterårsferien her

Så er der lige offentliggjort en ny præsentationsfilm, se den på YouTube her (OBS ny URL)

Middelaldercentret - farligt underholdende!

0 kommentarer:

Send en kommentar