
Vi har nu fået samlet det sidste tøj sammen, som af uforklarlige årsager stadig hang i skabene eller lå mystiske steder rundt på centret. Tøjet er nu sendt til reparation, vask m.m., så det hele kan være klart til sæson 2009. Hvis der er nogle der har dragtdele liggende, eller sko, som ikke lige er blevet afleveret, så vil vi meget gerne have, at man lige får ordnet det nu.
Der er nogle små hængepatier angående dragterne. Selvom vi har et nogenlunde velfungerende system med hensyn til udlån af dragter, er det utroligt så mange hosebånd/ uldbånd vi har mistet i de sidste par år, godt nok virker det som en " lille " ubetydelig snor med mange farver, men det er en ret vigtig ting i forhold til at få udleveret et stykke hampegarn, som er knapt så behagligt at have om maven. Så det er med stor ærgelse for os, men også for den frivillige som sidder og væver dem til os, at vi har mistet ca 30 stk. Hvor er de mon blevet af? Er der nogle der har et par stykker liggende vil vi gerne have dem tilbage.
Det samme gælder med vores sko som også har en tendens til at blive væk. I år har vi ca mistet 25 par, mange af dem er fra det første parti som vi fik hjem fra Indien. Selvom der var nogle fejl ved enkelte af skoene, ikke alle var syet stramt nok og nogle var syet med en forkert tråd, så ville de kunne blive repareret og brugt igen til næste sæson! Og det er jo rart at kunne få et par sko på, ikke mindst når det er efterår og vådt og sjappet. Så er der nogle der ikke har fået afleveret sko vil vi gerne modtage dem nu.
Det er dejligt når man kan udlevere ordentligt udstyr til alle frivillige, og at der er nok af det, men så må vi alle hjælpes ad med af få afleveret, passe på det, fedte sko, m.m så bliver den næste frivillige, der kommer, meget glad.
Helle
0 kommentarer:
Send en kommentar